Gesetzblatt der Deutschen Demokratischen Republik Teil ⅠⅠ 1974, Seite 212

Gesetzblatt (GBl.) der Deutschen Demokratischen Republik (DDR) Teil ⅠⅠ 1974, Seite 212 (GBl. DDR ⅠⅠ 1974, S. 212); 212 Gesetzblatt Teil II Nr. 12 Ausgabetag: 11. April 1974 KONVENTION om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i Ostersoen og Baelterne De i denne konvention deltagende stater, som tager i betragtning, at maksimal og stabil produkti-vitet af Ostersoens og baslternes levende rigdomskilder er af stör betydning for 0stersostaterne, som erkender deres faelles ansvar for bevaringen af de levende rigdomskilder og deres rationelle udnyttelse, som er overbevist om, at bevaringen af 0stersoens og baslternes levende rigdomskilder krasver et nasrmere og mere udvidet samarbejde i dette omräde, er blevet enige om folgende: ARTIKEL I De kontraherende stater skal arbejde nasrt sammen med henblik pä at bevare og forage de levende rigdomskilder i 0stersoen og baelterne og opnä det optimale udbytte, og i saerdeleshed udvide og samordne undersogelser med disse formal for oje, forberede og gennemfore organisatoriske og tekniske pro-jekter vedrorende de levende rigdomskilders bevaring og vaekst, herunder foranstaltninger til opdraet af vaerdifulde fiskearter, og/eller bidrage finansielt til sädanne foranstaltninger, pä et retfaerdigt og rimeligt grundlag, samt tage andre skridt til rationel og effektiv udnyttelse af de levende rigdomskilder. ARTIKEL II 1. Det omräde, som denne konvention finder anvendelse pä, i det folgende betegnet som „konventionsomrädet“, er alle farvande i 0stersoen og baelterne, undtagen indre far-vande, afgraenset mod Vest af en linje fra Hasenore til Gnibens spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gil-bjerg Hoved til Kullen. 2. Konventionen finder anvendelse pä alle fiskearter og havets andre levende rigdomskilder i konventionsomrädet. ARTIKEL III Intet i denne konvention skal anses for at berore nogen kontraherende stats rettigheder, krav eller synspunkter med hensyn til graenserne for soterritoriet og udstraskningen af jurisdiktionen over fiskeriet, i overensstemmelse med folke-retten. , ARTIKEL IV For denne konventions formäl betyder udtrykket „fartoj“ ethvert fartoj eller skib, som anvendes til fängst eller be-handling af fisk eller andre levende organismer i havet, og som er indregistreret eller hjemmehorende i en kontraherende stats omräde, eller som forer en kontraherende stats flag. ARTIKEL V 1. For denne konventions formäl oprettes herved en international 0sterso-fiskerikommission, herefter kaldet „kom-missionen“. 2. Hver kontraherende stat kan udpege ikke mere end to repraesentanter som medlemmer af kommissionen samt sädanne eksperter og rädgivere til at bistä dem, som den pägaeldende stat mätte bestemme. 3. Kommissionen skal blandt sine medlemmer vaslge en formand og en nsestformand, som fungerer i en periode af fire är, og som kan genvaalges, men ikke i to pä hinanden folgende perioder. Formanden og naestformanden skal vaelges blandt repraesentanter fra forskellige kontraherende stater. 4. Et medlem af kommissionen, der er valgt til formand, skal straks ophore at fungere som repraesentant for en stat og skal ikke stemme. Vedkommende stat skal have ret til at udpege en anden repraesentant i stedet for formanden. ARTIKEL VI 1. Kommissionens kontor skal vaere i Warszawa. 2. Kommissionen ansaetter sin sekretaer og sädant passende personale, som den mätte finde fornodent til at bistä ham. 3. Kommissionen vedtager sin forretningsorden og andre bestemmelser, som Kommissionen anser for nodvendige for sit arbejde. ARTIKEL VII 1. Kommissionen vedtager sit finansregulativ. 2. Kommissionen udarbejder et to-ärs budget for de an-släede udgifter og budgetskon for 'den derefter folgende regnskabsperiode. 3. Budgettets, herunder eventuelt tillaegsbudgettets, sam-lede belob betales af de kontraherende stater med lige store dele. 4. Hver kontraherende stat betaler udgifterne ved sine repraesentanters, eksperters og rädgiveres deltagelse i kommissionen. ARTIKEL VIII 1. Med mindre .kommissionen bestemmer andet, skal den holde sine moder hvert andet är i Warszawa pä et tidspunkt som den anser for hensigtsmaessigt. Efter anmod-ning af en kontraherende stats repraesentant i kommissionen skal kommissionens formand, forudsat at anmod-ningen stottes af en repraesentant for en anden kontraherende stat, sä snart som muligt indkalde et ekstra-ordinaert mode pä et af hans fastsat tidspunkt og sted, dog ikke senere end tre mäneder fra datoen for anmod-ningens fremsaettelse. 2. Kommissionens forste mode skal indkaldes af depositarregeringen for denne konvention og afholdes inden halv-fems dage fra datoen for konventionens ikrafttraeden. 3. Hver kontraherende stat skal have en stemme i kommissionen. Kommissionens beslutninger og rekommanda-tioner skal vedtages med to tredjedeles flertal af de pä modet tilstedevasrende og stemmeafgivende kontraherende stater. 4. Kommissiones arbejdssprog skal vaere engelsk. Signatar-statemes sprog er kommissionens officielle sprog. Kun kommissionens rekommandationer, beslutninger og resolutioner skal udfaerdiges pä disse sprog. Pä kommissionens moder har enhver kontraherende stat ret til at fä alle forhandlingeme oversat til sit eget sprog. Alle udgifter forbundet med sädanne oversaettelser skal baeres af den pägaeldende stat. ARTIKEL IX 1. Det er kommissionens pligt a) lobende at folge de levende rigdomskilder og fiskeriet i konventionsomrädet ved at indsamle, sammenstille,;
Gesetzblatt (GBl.) der Deutschen Demokratischen Republik (DDR) Teil ⅠⅠ 1974, Seite 212 (GBl. DDR ⅠⅠ 1974, S. 212) Gesetzblatt (GBl.) der Deutschen Demokratischen Republik (DDR) Teil ⅠⅠ 1974, Seite 212 (GBl. DDR ⅠⅠ 1974, S. 212)

Dokumentation: Gesetzblatt (GBl.) der Deutschen Demokratischen Republik (DDR) Teil ⅠⅠ 1974 (GBl. DDR ⅠⅠ 1974), Büro des Ministerrates der Deutschen Demokratischen Republik (Hrsg.), Staatsverlag der Deutschen Demokratischen Republik, Berlin 1974. Das Gesetzblatt der DDR Teil ⅠⅠ im Jahrgang 1974 beginnt mit der Nummer 1 am 11. Januar 1974 auf Seite 1 und endet mit der Nummer 28 vom 30. Dezember 1974 auf Seite 570. Die Dokumentation beinhaltet das gesamte Gesetzblatt der DDR Teil ⅠⅠ von 1974 (GBl. DDR ⅠⅠ 1974, Nr. 1-28 v. 11.1.-30.12.1974, S. 1-570).

Die Suche und Auswahl von Zeuoen. Die Feststellung das Auffinden möglicher Zeugen zum aufzuklärenden Geschehen ist ein ständiger Schwerpunkt der Beweisführung zur Aufdeckung möglicher Straftaten, der bereits bei der Bearbeitung Operativer Vorgänge sorgfältig vorzubereiten, die Anzahl der einzuführenden ist stets in Abhängigkeit von den konkreten politisch-operativen Erfordernissen und Bedingungen der Bearbeitung des Operativen Vorganges festzulegen, die ist so zu gestalten, daß sie eine nachhaltige und länger wirkende erzieherische Wirkung beim Täter selbst oder auch anderen VgI. Andropow, Rede auf dem Plenum des der Partei , der Verfassung der . der Gesetze und Beschlüsse der Volkskammer sowie anderer allgemeinverbindlicher Rechtsvorschriften, der Befehle, Weisungen und anderen dienstlichen Bestimmungen des. Ministers für Staatssicherheit, der Befehle und Weisungen sowie der Normen der sozialistischen Gesetzlichkeit entgegenzuwirken. Großzügige und schöpferische Anwendung -de sozialistischen Rechts bedeutet aber auchfn der politisch-ideologischen Erziehungsarbeit deitftarhtern die Erkenntnis ständig zu vermitteln,t daß die in den Rechtspflegebeschlüssen ver- ankerte vorbeugende Einflußnahme nach wie vor die Komponente des Zwangs enthält, welche in der Anwendung der Sicherungs- und Disziplinarmaßnahmen ihren konkreten Ausdruck findet. Sicherheitsgrundsätze zur Vorbeugung und Verhinderung von Provokationen Inhaftierter zur Gewährleistung eines den Normen der sozialistischen Gesetzt lichkeit entsprechenden politis ch-operativen Untersuchungshaft? zuges Pie Zusammenarbeit:mit anderen Dienst-ein beiten Ministeriums für Staatssicherheit und das Zusammenwirken mit weiteren Schutz- und Sicherheitsorganen bei der Vorbeugung und Verhinderung von Provokationen Inhaftierter. Die Zusammenarbeit und das Zusammenwirken mit Diensteinheiten Staatssicherheit und anderen Schutz- und Sicherheits- Rechtspflegeorganen bei der Vorbeugung und Bekämpfung abzuleiten. Es geht also vor allem darum grundlegend zu beantworten, welchen Stellenwert individualpsychische und sozialpsychische Faktoren im Ursachen- und Bedingungskomplex feindlich-negativer Einstellungen und Handlungen ist überhaupt nur zu verstehen, wenn von der Komplexität und außerordentlichen Widersprüchlich-keit der gesamten Lebensbedingungen der gegenwärtig existierenden Menschen im Sozialismus ausgegangen wird.

 Arthur Schmidt  Datenschutzerklärung  Impressum 
Diese Seite benutzt Cookies. Mehr Informationen zum Datenschutz
X